Angstbehandling
Vi kender det typisk fra en uventet situation, som gør os bange eller utrygge, hvorved vi uden kontrol mærker symptomer som fx øget muskelspænding, hjertebanken, pulsen stiger og svedtendens.
I sådanne situationer er det hjernens nervesystem som reagerer ved at udskille stresshormoner, og adrenalin til kroppens systemer, hvorved vi øger vores vågenhed og gør os i stand til at reagere og præstere.
Din angst er derfor, når den er i balance, god for dig. Problemet med angst opstår først, når den dukker op uden, at du er i reel fare.
Angstens betydning for hverdagen
Hvis din angst begynder at styre dine valg og du undgår aktiviteter, steder, personer og andet, som giver dit liv indhold og mening, og du føler at det går ud over din livskvalitet, er angsten ved at udvikle sig til en lidelse, der styrer dit liv.
Angstlidelse er, når du ikke længere selv kan styre angsten og den fylder så meget at du ikke længere føler, at du lever det liv du ønsker at leve.
Angst – symptomer og adfærd
Det er ikke selve oplevelsen og situationen, der skaber angsten. Det er det, du tænker om oplevelsen. De tanker, du har både før, under og efter.
En stor og vigtig del af angstbehandlingen er viden om angst, også kaldet psykoedukation. Det er vigtigt at forstå angsten, hvorfor din krop reagerer som den gør, hvad det hele handler om, og hvordan det hænger sammen.
Viden om angst har en positiv effekt på angsten.
Angstsymptomer inddeles i fire forskellige symptomgrupper:
Vrede (acting out), ked af det (hjælpeløse bange tåre), overvældet, bekymret, ængstelig, usikker, nervøs, uro, rastløshed, skamfuld, skyldfølelse og evig dårlig samvittighed.
Lettere anspændthed, uro, ondt i maven, vejrtrækningsbesvær, åndenød, klump i halsen, kvalme, hjertebanken, kvælningsfornemmelser, smerte i brystet, sveden, rysten, svimmelhed, tør i munden, tissetrang, diarre, pludselig opstået træthed, synsforstyrrelser, uvirkelighed, diffus uklar tænkning til kognitiv forvirring, kaos og panik.
Tanker og forestillinger om ubehagelige og/eller faretruende begivenheder, situationer. Ofte meget urealistiske.
Tankerne er forvrængede tanker, overdrevne og ude af trit med virkeligheden. Fordi noget er sket en, to eller tre gang, er der intet bevis for, at det vil ske igen. “ja men, hvad nu hvis det sker?”
Fra bekymringstanker om dit og dat “hvad nu hvis”, “Årh nej…” til katastrofelignende tanker ”nu er det ude med mig, jeg overlever ikke, jeg klarer ikke situationen, jeg bryder sammen”.
Tankerne kan også kredse om de andre, hvad de tænker og tror om mig. Bag tankerne ligger der ofte nogle dybe ubevidste, negative overbevisninger, “jeg er ikke god nok, jeg dur ikke, jeg lykkes aldrig”.
Adfærden er de åbenlyse, synlige reaktioner (handlinger), der følger med angsten. Især undgåelses- og undvigelsesadfærd.
Man forsøger (bevidst/ubevidst) at flygte fra og dermed undgå den situation, hvor angsten opstod. Det gælder særligt ved akutte panikanfald og panikangst. Sund fornuft og dømmekraft er sat ud af spillet – man skal bare væk, og det kan ikke gå hurtigt nok.
Alle symptomerne er til stede i angstoplevelsen, dog i varierende grad og intensitet. Og for de fleste angsttyper er adfærden påvirket af undgåelse og undvigende adfærd.
At imødekomme sin angst
En effektiv måde at behandle sin angst, kan være ved at lære sin angst at kende ved hjælp af kognitiv terapi og adfærdsterapeutisk træning.
Angstbehandling er et struktureret terapiforløb på 8-12 gange, hvor vi arbejder med følgende:
- At blive bevidst og erkende angsten (viden om angst)
- At lære at genkende angsten, når den gør modstand
- At lære nye færdigheder/strategier (angsthåndtering)
- At opbygge modet til at turde (eksponering)
- At genfinde friheden til at være sig selv sammen med andre (sociale færdigheder og selvværd)
Få ro på et stresset nervesystem
En forudsætning for at man kan indgå i et terapiforløb og arbejde med kognitive strategier er, at ens nervesystem ikke er i et for højt alarmberedskab.
Eksempler på at kroppen er i konstant alarmberedskab kan være:
- Uvirkelighed
- Følelsesløshed
- At være fastfrosset
- At være handlingslammet
- At verden føles ligegyldig og på afstand
- Gå ved siden af sig selv
Er nervesystemet i alarmberedskab, påvirker det de nødvendige kognitive forudsætninger for et udviklingsrum, så her skal først arbejdes med at skabe ro på nervesystemet.
En god metode til ro på nervesystemet og stressreducering er sanseterapeutisk massage.
En sanseterapeutisk behandling handler om, at bruge bevidst berøring som sansestimulering og stressreducering. Der anvendes forskellige blide teknikker på briks tilpasset den enkelte klients behov. Behandlingen er målrettet børn, voksne og ældre med eller uden diagnose, som har udviklingsforstyrrelser, sanseforstyrrelser, stress, angst, tilknytningsforstyrrelser eller traumer.
Du er altid velkommen til, helt gratis og uforpligtende, at ringe eller skrive til mig, hvis du har spørgsmål til dine eller pårørendes udfordringer, så vi sammen kan danne os et billede af, om jeg er den rette behandler til dit behov. Ring til mig på tlf. 20730715 eller skriv til mig på mail pia@lykkensminde.dk