Træning af synke og spisevanskeligheder (Dysfagi)
Hvad er dysfagi?
Dysfagi er den medicinske betegnelse for et symptom på besvær med at synke og tygge. Dysfagi dækker over hele processen fra maden bliver ført ind i munden, og til den når mavesækken. Dysfagi er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom på en sygdom eller svækkelse. Mange sygdomme kan medføre dysfagi f.eks. hjerneblødning eller blodpropper i hjernen, sklerose, Parkinson eller cancer i hals.
Ældre er hyppigere disponeret for dysfagi, da evnen til at tygge og kontrollere synk har sammenhæng med almen tilstand.
Tegn på dysfagi?
- Får ofte mad og drikke ”galt i halsen”
- Madrester bliver liggende i munden
- Hoster i forbindelse med drikke/spisesituationer eller lige efter
- Har vanskeligt ved at kontrollere mundvandet
- Spytter maden ud, eller taber mad/væske ud af munden
- Er lang tid om at spise
- Har rallende vejrtrækning
- Lang tid om at synke
- Ændret stemme, kan lyde våd
- Utydelig stemme
- Hyppige luftvejsinfektioner
- Vægttab
Dysfagi kan føre til
- Fejl – eller underernæring
- Vægttab og dermed også tab af muskelmasse
- Gentagne lungebetændelser, hvis mad/væske ryger i ”den gale hals” (lungerne)
- Social isolation – Det at spise sammen er en vigtig del af vores sociale liv i Danmark. Hvis man hoster ofte under måltidet og har vanskeligt ved at spise kan det opleves som pinligt, og nogle vælger så at trække sig fra det sociale sammenhæng.
Behandling
Før evt. behandlingsstart, laver jeg altid en grundig forundersøgelse som består af samtale med dig eller pårørende, samt en grundig undersøgelse af ansigt, mund og svælg.
Der observeres i spise og drikke situationer, samt siddestilling, og herfra tilrettelægges behandlingsforløb.
Et behandlingsforløb er altid individuelt tilrettelagt, men vil som udgangspunkt indeholde øvelser for ansigt mund og svælg, styrketræningsøvelser, tilpasning af siddestilling, spisetræning, vejledning i kost og konsistenser, samt øvelsesprogram til selvtræning.
Antal behandlinger
Før evt. behandlingsstart, laver jeg altid en grundig forundersøgelse som består af samtale med dig eller pårørende, samt en grundig undersøgelse af ansigt, mund og svælg.
Der observeres i spise og drikke situationer, samt siddestilling, og herfra tilrettelægges behandlingsforløb.
Ved forundersøgelsen dannes et billede af forløbets forventelige omfang. Antallet af behandlinger er meget individuelt, da det både afhænger af skadens omfang i sig selv, men i høj grad også, i hvilket omfang du har brug for støtte til træning eller mulighed for selvtræning.
Før behandlingsstart er det vigtigt at der afstemmes forventninger til behandlingen, og samtidig er det vigtigt at vi løbende evaluerer udviklingen med mulighed for justering undervejs.
Du er altid velkommen til, helt gratis og uforpligtende, at ringe eller skrive til mig, hvis du har spørgsmål til dine eller pårørendes udfordringer, så vi sammen kan danne os et billede af, om jeg er den rette behandler til dit behov. Ring til mig på tlf. 20730715 eller skriv til mig på mail pia@lykkensminde.dk