Sanseterapeutisk Massage
Sanseterapeutisk massage er en blid behandling, som har fokus på at give en tilpasset form for stimuli, til træning af sansesystemet og regulering af nervesystemet.
Behandlingen foregår på briks eller i stol, hvor jeg anvender forskellige teknikker som fx massage med bold, trykmassage, vuggende bevægelser og andre teknikker.
Massageteknikker bliver valgt ud fra de udfordringer, som min klient har.
Behandlingen henvender sig til både børn, voksne og ældre, som har udviklingsforstyrrelser, demens, sanseforstyrrelser, stress, tilknytningsforstyrrelser eller traumer.
Desuden er massagen og dens teknikker god til at ”få ro i krop og sind” efter periode med sygdom og travlhed.
Vores sanser, hjerne og nervesystem påvirker hinanden, og samlet set kommer det til udtryk i vores adfærd, trivsel og den måde vi former vores liv.
Vi har brug for et velfungerende sansesystem, da det er sanseindtrykkene, som gør det muligt for hjernen at reagere med en tilpasset mængde opmærksomhed på de stimuli den modtager.
Sanseterapeutisk massage kan anbefales til børn og voksne med følgende udfordringer:
- Uro i kroppen, svært ved at sidde stille eller søger stimuli.
- Søvnproblemer – Besvær med at falde i søvn/finde ro
- Har maveproblemer eller andre fysiske symptomer relateret til begivenheder/skole
- Motoriske udfordringer
- Svært ved at regulere og tilpasse opmærksomhed og social adfærd.
- Stress og angst – Regulering af et stresset og overaktivt nervesystem
Jeg tilbyder sanseterapeutisk massage i kombination med angstbehandling.
Behandlingen tager altid udgangspunkt i en forsamtale og evt. forundersøgelse eller indhentning af supplerende oplysninger ved mere komplekse og indgribende problematikker.
Behandling af børn: Anbefales fra 3 år med mulighed for vejledning til forældre.
Er du i tvivl om jeg er rette behandler til dig, dit barn eller pårørende, så er du velkommen til at kontakte mig på 20730715 eller nedenstående formular.
Du er altid velkommen til, helt gratis og uforpligtende, at ringe eller skrive til mig, hvis du har spørgsmål til dine eller pårørendes udfordringer, så vi sammen kan danne os et billede af, om jeg er den rette behandler til dit behov. Ring til mig på tlf. 20730715 eller skriv til mig på mail pia@lykkensminde.dk